MINDFULNESS

 

Mindfulness grupper for børn afholdes i Karlslunde i                               Motion & sundhedshuset, Karlslunde gamle bibliotek. 

Hold oprettes når der er tilmeldinger nok. Kurserne ligger primært mandag og fredag eftermiddage.  Tilmelding pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller ring for yderligere information tlf. 21202133. 

Kurset går over 10 gange. Pris: 150 kr pr. gang for barn + en forælder.

Der kan også oprettes hold hos dig lokalt, hvis du kan samle minimum 4 børn og forældre. Kontakt mig for nærmere aftale.


Mennesker i dag har brug for ro. Børn og voksne lever i dag i en hektisk hverdag hvor vi nemt mister kontakten til os selv og vores væsentligste behov, som forstyrres af alt for mange muligheder og tilbud.  Det skaber børn der har svært ved at koncentrere sig, nemt bliver overstimulerede, udadreagerende eller bare får ondt i maven. Vi kan alle lære at mærke efter, hvad vi har brug for for at passe på os selv i en overstimulerende hverdag. Mindfulness er en metode til at finde ind til sig selv, så man kan være nærværende i det man vælger.

 

 
Mindfulness for børn øves i meditationsøvelser, opmærksomhedslege, yoga og fantasirejser, som øver børnene i at mærke sig selv både kropsligt og følelsesmæssigt med en særlig opmærksomhed på åndedræt og hjerte. Metoden øver børnenes indre balance og ro og medvirker til større tolerance for hverdagens udfordringer. Børnene får især en øget opmærksomhed på de kropslige signaler, som fortæller, at nu er de f.eks. ved at blive overstimuleret/vrede/kede af det, så de kan hjælpe sig selv til at handle anderledes eller søge hjælp til det. Deres selvregulering bliver bedre. Undersøgelser viser også at børnenes medfølelse, selvindsigt og koncentrationsevne bedres. For når vi kan tage vare på os selv, får vi overskud til at være noget for andre, og det styrker selvværdet!

 

 

 

 
Mit fokus på mindfulness ligger hos de børn der har særlige udfordringer, som børn med hypersensitive sansesystemer, motorisk urolige børn og andre børn med særlige udfordringer. Disse børn har et stort behov for at blive gode til at mærke kroppens signaler, før de bliver overvældet og prøver at navigere i et indre kaos. Mindfulness giver en mulighed for at børnene kan få overskud til at være sammen med andre, uden at føle at de f.eks. skal forsvare sig selv eller trække sig ind i sig selv. Mærke at det er OK bare at være mig.

  

Til dig der overvejer at melde dig til et kursus i mindfulness:
På holdet møder du max 5 andre børn/unge nogenlunde på din alder, der også gerne vil blive endnu bedre til at mærke efter, hvad deres krop fortæller dem og blive mere opmærksomme. Vi sidder i rundkreds på gulvet, og jeg fortæller, med hjælp fra jer, hvad det vil sige at være opmærksom. Vi vil have stilletid, hvor jeg hjælper jer til at mærke jeres vejrtrækning og lytte indad i kroppen. Vi leger opmærksomhedslege, det kan f.eks. være, at mærke en ting i hænderne uden at se den og beskrive den for hinanden. Der er mange sjove opmærksomhedslege, som jeg ikke vil afsløre her, dem får du at se eller føle, og de er alle hyggelige og sjove. Vi vil altid slutte af med en afslapningsøvelse, hvor I ligger på måtter på gulvet og lytter til, at jeg leder jer igennem kroppen, så I slapper helt af. Til allersidst får I en lille hjemmeøvelse med hjem, som I skal lave sammen med jeres mor eller far.