Ergoterapi og kinesiologi til børn

 

ergoterapi for børn

Vi får alle udfordringer undervejs i livet, og det gør vores børn også.

Af og til så meget at de mistrives. Nogle børn er motorisk usikre og bliver usikre på sig selv.  Andre er sansesarte og bliver let overstimuleret. Børn er heldigvis gode til at vise, at der er noget der ikke er, som det skal være. De fortæller med deres adfærd, når der er noget de ønsker skal være anderledes. De kan bl.a. gøre det ved at have let til gråd, blive vrede, motorisk urolige, omkringfarende, passive eller indesluttede, få ondt i hovedet eller maven.

 
Som erfaren børneergoterapeut og som kinesiolog RAB ser jeg på dit barn i forhold til sansemæssige, motoriske, indlæringsmæssige, energimæssige og følelsesmæssige vanskeligheder. Jeg kan som en af få børneergoterapeuter i landet kombinere sanser, krop, hjerne og energier, så jeg kommer hele vejen omkring dit barn og kan således også angribe problematikkerne fra flere sider. Jeg starter desuden Mindfulness grupper for børn

 
I min hverdag ser jeg mange børn som gidsler i en hektisk hverdag, som det egentlig kun er de få yderst velfungerende, som kan navigere i.  Hele vores samfund er præget af alt for mange tilbud og alt for lidt tid til fordybelse. Der er behov for at skabe rammer, for at børn kan finde ind i sig selv og mærke efter, hvad der er godt for dem til gavn for dem selv og fællesskabet. Derfor starter jeg nu Mindfulness grupper for børn.  Læs mere under MINDFULNESS øverst. Jeg afholder også kurser for pædagogisk personale, se under KURSER / FOREDRAG.